Antonio Conte har ikke travlt efter hans to år i spidsen for Napoli.
Den 56-årige italiener har i hvert fald ikke i sinde at haste sig selv ind i et nyt job, efter han valgte at forlade syditalienerne denne sommer.
- Jeg er helt afslappet. To fantastiske år i Napoli har fyldt mig med stor glæde og tilfredshed og har givet mig utrolig meget på det menneskelige plan, siger den farverige italiener til DAZN Italia.
Conte uddyber:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Napoli har givet mig så meget. Nu nyder jeg min ferie og tiden sammen med min familie.
- Jeg er en person, der bruger enormt meget energi, når jeg arbejder, så jeg ved også, at jeg indimellem har brug for at slappe af og lade batterierne op
- Jeg er meget tilfreds med, hvordan mine to år i Napoli forløb. Nu kan jeg tage mig tid til at hvile og se noget fodbold, mens jeg afventer, hvilke muligheder og udviklinger der måtte opstå i løbet af året.
Antonio Conte er kædet sammen med det italienske landstrænerjob, hvilket det sidste citat kan antydes som en reference til.

SSC Napoli


































