Rasmus Højlund har på det seneste haft svært ved at finde netmaskerne, og mandag måtte danskeren endnu engang gå målløs fra banen, da Napoli tabte 2-3 til Bologna.
Antonio Conte har dog fortsat stor tiltro til den 23-årige angriber, som lige nu er det eneste alternativ til angriber-positionen i Serie A-klubben.
- Lad os ikke glemme, at han er den eneste angriber, vi har i truppen lige nu, så han spiller hele tiden. Jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at give ham lidt pause.
- Han er ung, har masser af energi, og der er tidspunkter, hvor man skal angribe rummene, mens man andre gange skal holde fast i bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er kun 23 år, arbejder hårdt for holdet og har stadig potentiale til at udvikle sig, siger cheftræneren ifølge Football Italia.
Rasmus Højlund er ikke kommet på tavlen i Serie A siden midten af marts.
Den danske landsholdsangriber står i alt noteret for 14 fuldtræffere og syv oplæg i indeværende sæson.

SSC Napoli
Serie A



































