Der blæser kraftige vinde omkring Romelu Lukaku.
De seneste meldinger går på, at angriberen risikerer at blive smidt af holdet i Napoli, fordi han har handlet på egen hånd og besluttet sig for at blive i Belgien for at genoptræne.
En beslutning, som går efter sigende imod en aftale med Napoli, der gerne vil have, at den stærke angriber genoptræner i klubben.
Landsmand og holdkammerat Kevin De Bruyne kommenterede lørdag på situationen omkring Lukaku.
Det skete på et pressemøde i den belgiske landsholdslejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er altid meget støj omkring Napoli. Hvis der sker noget, bliver det blæst op. Jeg kender ikke detaljerne eller præcis, hvad der er sket.
- Men det er ikke en god situation for Romelu. Han har haft en længerevarende skade, og jeg håber bare, at han vender tilbage så hurtigt som muligt, sagde De Bruyne på pressemødet ifølge Football Italia.
Romelu Lukaku har misset det meste af sæsonen med en drilsk baglårsskade.
Du kan læse om situationen her.

SSC Napoli






































