



Walter Mazzarri kunne ikke skjule sin vrede, da der blev begået frispark på Khvicha Kvaratskhelia ti minutter før tid i kampen mellem Napoli og Monza.
Napoli-træneren farede ud af sit tekniske felt, og derfor fik han direkte rødt kort.
Det blev han spurgt ind til efter kampen.
- Lad os starte med at sige tingene, som de er.
- Vi havde seks store scoringsmuligheder i dag, og bolden ville ikke gå ind, siger han, før han vendte tilbage til det røde kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kvaratskhelia og Osimhen bliver hele tiden provokeret. I medier burde vise, hvad der foregår.
- I skal vise, at de hele tiden bliver holdt og skubbet i 20 minutter, uden der er nogen, der får et gult kort.
- Selvfølgelig bliver det for meget for en, siger han til DAZN ifølge Football Italia.
Kampen mellem Napoli og Monza endte 0-0.

SSC Napoli
Serie A



































