Forholdet mellem Romelu Lukaku og hans arbejdsgiver, Napoli, er ikke godt for tiden.
Angriberen har brudt en aftale, som skulle være indgået med Napoli, der handler om, at belgieren skal genoptræne i klubben.
Han meldte nemlig afbud til det belgiske landshold, men er sidenhen ikke vendt tilbage til Italien.
I stedet besluttede han sig for at blive i Belgien for at komme sig 100 procent over sin skade.
Den beslutning er Napoli ikke enig i, og de havde derfor kaldt belgieren tilbage til hans genoptræning, der skulle fortsætte tirsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Romelu Lukaku reagerede dog ikke på Napolis henvendelse, og det får nu klubben til at skride til handling.
De overvejer, hvordan de kan sanktionere Romelu Lukaku disciplinært.
Herunder vil man vurdere, om Romelu Lukaku skal udelukkes fra truppen.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Romelu Lukaku var mandag ude at fortælle sin side af sagen i en story på Instagram, hvor han gør det klart, at han aldrig vil vende Napoli ryggen. Læs hans udlægning her.
Den belgiske angriber har været skadet siden begyndelsen af sæsonen, men har over de seneste par måneder fået sporadiske indhop.


SSC Napoli
Serie A

































