Til nytår er 37-årige Aly Keita færdig i Östersunds.
Men faktisk allerede nu står det klart, at målmanden og klubkaptajnen har spillet sin sidste kamp for Superettan-klubben.
For tidligere på ugen blev svensk-guineaneren dømt, efter han i foråret blev taget i at køre med kokain i blodet.
Keita straffes med 50 dagbøder, mens han også stadig afventer dom i en sag om hvidvask.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det har Östersunds nu taget konsekvensen af, hvorfor de har valgt, at Aly Keita ikke længere skal møde på arbejde.
- Aly Keita er en loyal tjener og har været en vigtig del af Östersunds FK i lang tid. Hans loyalitet og indsats for klubben er blevet påskønnet, hvilket gjorde beslutningen ekstra trist.
- Beslutningen er i tråd med, hvad klubben tidligere har kommunikeret, og grunden til, at den bliver taget på nuværende tidspunkt, er, at Keita, der har været sygemeldt siden juni, nu er blevet erklæret rask af sin læge, lyder det fra den svenske klub.
På klubbens hjemmeside oplyses det, at målmanden med 244 kampe siden 2014, er fritaget resten af sin kontraktperiode, som løber til årsskiftet.

Östersunds FK
Superettan


































