
Oliver Christensen blev torsdag den store helt for Sturm Graz.
Den danske målmand spillede en stor kamp og reddede et straffespark, da østrigerne på hjemmebane spillede 0-0 mod Nottingham Forest i Europa League.
Sturm Graz-forsvarer Emanuel Aiwu begik straffesparket, og han var efterfølgende taknemmelig for danskerens redning på Morgan Gibbs-White.
- Oli har fortjent en middag på min regning.
- På dette niveau har man brug for lidt held, men i sidste ende fortjente vi det ene point, udtalte Aiwu ifølge LaOla1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også holdkammerat Emir Karic roste Oliver Christensen, som tilbage i september fik kritik for en dårlig indsats mod FC Midtjylland.
- Han fik lidt kritik, helt ufortjent efter min mening. I dag viste han igen sin klasse, udtalte Karic.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
Sturm Graz
Europa League































