Bundesliga -Sturm Graz-spillere degraderet: Mobning og diskrimination
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2026-07-07 14:03:00
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sturm Graz-spillere degraderet: Mobning og diskrimination

Tre Sturm Graz-spillere blev degraderet til andetholdet, men er efter den østrigske spillerforenings indblanding tilbage på førsteholdet. Det er mobning og diskrimination, lyder kritikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 8. jul 12:00

GRA

vs

KAL

En opsigtsvækkende sag har ramt østrigsk fodbold.

Sturm Graz har degraderet tre spillere – Emanuel Aiwu, Niklas Geyrhofer og Amady Camara – til andetholdet, da trioen ikke længere indgår i klubbens planer.

Den manøvre går dog ikke.

Aiwu har klaget til den østrigske spillerforening, og her er man ikke imponeret over Sturm Graz’ metoder.

- Hvis en klubs handling har til formål at presse en spiller til et klubskifte eller ophævelse af kontrakten, mener vi, at man bevæger sig ind på et område, der kan betegnes som mobning og diskrimination, siger den østrigske spillerforenings formand, Gernot Baumgartner, ifølge Laola1.

- Aiwu måtte ikke længere gå ind i omklædningsrummet, og hans skab var pludselig tømt. Der er også mange andre ting, vi har dokumenteret, og der er helt sikkert tale om mobning.

Spillerforeningen har indbragt sagen for en regional domstol for civile sager i Graz og har klaget til den østrigske Bundesliga.

Foreningen mener ikke, at Sturm Graz’ andethold kan kategoriseres som et professionelt setup, som spillerne har krav på i henhold til deres kontrakter.

Klubbens cheftræner, Fabio Ingolitsch, forsvarer degraderingen.

- Vi er ærlige og transparente med spillerne, så alle ved, hvad deres rolle er. Vi har åbent fortalt dem, at de ikke længere indgår i vores planer, siger Sturm Graz-træneren til Kleine Zeitung.

-Men så længe de er hos os, får de den bedste behandling. Der er ikke sket noget uacceptabelt; det er udelukkende en sportslig beslutning, og den håndterer vi alle meget professionelt.

Spillerforeningens indblanding har fået Sturm Graz til at inkludere de tre spillere i førsteholdets træning igen.

- Vi har nu sikret, at spillerne må deltage i træningen igen, oplyser Gernot Baumgartner ifølge Steiermarkt.

Sturm Graz blev nummer to i den forgangne sæson. LASK Linz tog guldet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 8. jul 12:00

GRA

vs

KAL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce