2022-06-05 11:21:02

Pontus Jansson takkede nej til landsholdet

Janne Andersson har flere gang tilbudt Pontus Jansson at vende tilbage til det svenske landshold, men alle gange har han fået en afvisning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sverige havde i efteråret problemer i midterforsvaret, og til denne landsholdssamling er problemerne opstået igen. 

Flere forsvarer er nemlig blevet skadet, mens Marcus Danielsson har valgt at stoppe på landsholdet. Derfor har den svenske landstræner, Janne Andersson, flere gange forsøgt at hente forstærkning.

På et pressemøde fortalte den svenske landstræner, at han i efteråret spurgte Pontus Jansson ind til et muligt comeback på landsholdet, men dengang valgte han at takke nej. 

Til denne landsholdssamling har svenskerne igen problemer på stopperpositionen, derfor forsøgte Janne Andersson sig igen - denne gang også uden held.

- Nu var det samme situation igen (med manglende stopper, red.), og så synes jeg, det er min pligt at undersøge situationen med ham ud fra, at han kender vores spil og kender de grundlæggende principper. 

- Han tænkte et par dage igen, men han føler ikke 100 procent for det. Han trives så godt med det liv, han har nu med klubhold, familie og intet landshold, udtaler Andersson ifølge Fotbollskanalen. 

Sverige tager søndag aften i mod Norge i Nations League. Kampen spilles klokken 20.45.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0