


Sverige har fået en rigtig skidt start på VM-kvalifikationen.
Første kamp endte med en sen deler mod Slovenien, mens det gik helt galt mod Kosovo, der mandag aften vandt 2-0 over Jon Dahl Tomassons tropper.
Hvis man kigger på verdensranglisten, så var det et opgør mellem nummer 29 og nummer 95. I svensk favør.
Med andre ord. Sverige var kæmpe favoritter, og derfor undskylder flere af holdets profiler nu også.
Yasin Ayari blev spurgt ind til de utilfredse svenske fans.
- Jeg forstår dem godt. Derfor vil jeg også gerne undskylde.
- Vi kommer op på hesten igen. Min drøm har altid været VM.
- Derfor er det selvfølgelig også hårdt at tabe til et hold, som vi ved, vi er bedre end, siger han ifølge Expressen.
Hugo Larsson følger trop.
- De er lige så vrede og kede af det, som vi er.
- Vi vil gerne undskylde for ikke at leve op til vores standard. Men vi tror stadig på, vi kan vinde gruppen, lyder det.
Sveriges gruppe toppes af Schweiz, der har maksimumpoint efter to opgør.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere

Sverige
VM kval. UEFA



































