Swansea forstærker målmandsteamet.
35-årige Paul Farmen er hentet til klubben på en etårig aftale efter senest at have været en del af Barrow, og det er en tilgang, der glæder cheftræner Alan Sheehan.
- Paul vil give værdifuld konkurrence til Lawrence Vigouroux og Andy Fisher i vores målmandstrup under Martyn Margetson (målmandstræner, red.), og vi er glade for at have ham med på holdet, når vi starter den nye sæson.
Også Swanseas fodbolddirektør, Richard Montague, glæder sig over, at Championship-klubben får en ekstra keeper ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har været bevidste om behovet for at tilføje en ekstra erfaren målmand til truppen, og Paul bringer betydelig erfaring med sig og vil give os større bredde på den del af banen.
Paul Farman har en lang fortid bag sig i engelsk fodbold, hvor det er blevet til hele 598 kampe i alt.
Han har dog aldrig før spillet på højere niveau end den fjerdebedste række, League Two, men det kommer han til nu, hvis det bliver til spilletid.

Swansea
Championship




































