2022-08-31 10:38:16

Pokal-drøn af Hjulmand: Lavede Zlatan-jubelscene

Peter Hjulmand leverede et drømmemål for Tårnby FF mod Fremad Amager i pokalen, og Tårnby-spilleren siger til bold.dk, at han spontant fejrede målet med en Zlatan Ibrahimovic-jubelscene. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

TÅR

1 - 2

FAM

34'
0 1
Jakob Johansson
Mål
45'
1 1
Peter Hjulmand
Mål
48'
1 2
Christoffer Boateng
Mål

bold.dk i Tårnby: 

Godt nok løb Tårnby FF fra Danmarksserien ind i et 1-2-nederlag til Fremad Amager i tirsdagens pokalkamp på Vestamager Idrætsanlæg, men Tårnby-anfører Peter Hjulmand diskede op med en lækkerbisken af et mål lige inden pausen til 1-1. 

Hjulmand modtog bolden lige uden for feltet, og så klappede han ellers til den. Bolden sejlede op på undersiden af overliggeren og ind bag en chanceløs Oliver Funch i Fremad Amager-målet. 

Den efterfølgende jubelscene var også ganske ikonisk af Hjulmand, der kopierede Zlatan Ibrahimovics ’Jesus-jubelscene’, som Peter Hjulmand selv kalder den. 

Midtbanespilleren siger til bold.dk, at det opstod ganske spontant.

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Pokal-drøn af Hjulmand: Lavede Zlatan-jubelscene
Foto: Anders Jensen

- Det var et rigtig pænt tidspunkt. Jeg nåede ikke engang at tænke. Jeg vendte mig bare om og lavede en Zlatan-jubelscene. Jeg nåede ikke at tænke, da drengene var over én, og man kunne mærke euforien af lykkefølelse i kroppen. Sådan er det, når man scorer mål.

Var jubelscenen planlagt? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nej, det var helt impulsivt, og så blev det til en helt arrogant Zlatan Ibrahimovic-jubelscene, siger Peter Hjulmand med et smil til bold.dk.

Christopher Østberg sagde til bold.dk efter kampen med et smil på læben, at han aldrig havde set Peter Hjulmand ramme bolden så godt før. Det er Hjulmand dog ikke helt enig i.

- Østberg ser mig jo tit sparke den i krogen til træning, siger han med et smil og fortsætter:

- Det er det, som er det vidunderlige ved pokalfodbold, når man tager chancen, så lykkes det nogle gange, og så sad den rigtig pænt. At jeg bliver kaldt så langt ned på et niveau, det, synes jeg måske, er lidt voldsomt af Øst (Christopher Østberg, red.), men jeg må medgive, at det ikke er hver gang, at den sidder der, siger en smilende Hjulmand.

Arbejdede stenhårdt

Tårnby-anføreren mener, at Danmarksserie-mandskabet viste rigtig gode takter mod Fremad Amager, og det gjorde, at der var spænding om udfaldet til det sidste.

- Vores egen præstation er jeg rigtig stolt af. Vi arbejdede stenhårdt for hinanden, og vi lavede et systemskifte, som gjorde, at vi fik en masse plads i første halvleg. Jeg fornemmer lidt, at Fremad Amager ikke ramte dagen, og de lavede mange tekniske fejl, og det gjorde, at vi følte, at vi hele tiden var med i kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er du overrasket over Fremad Amagers indsats?

- Jeg må også medgive, at banens beskaffenhed ikke er så optimal i forhold til, hvad de spiller på normalt, og det var med til at frustrere dem lidt. Når der er nogle ting, der ikke spiller, og de gerne vil spille langs jorden, så er det frustrerende. 

- Jeg tror bare, at det er pokalfodbold. Vi kom med 110 procent, og de spillede mod et lavere rangeret hold og spillede på 80-90 procent. Det gjorde, at vi fik en mulighed, siger 26-årige Peter Hjulmand til bold.dk. 

Hjulmand og co. skal næste gang i aktion mod Holbæk fredag 2. september.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

TÅR

1 - 2

FAM

34'
0 1
Jakob Johansson
Mål
45'
1 1
Peter Hjulmand
Mål
48'
1 2
Christoffer Boateng
Mål

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce