For en lille måneds tid siden stoppede Bo Zinck officielt som træner i Thisted efter ballade til en afslutningsfest, hvilket sendte klubben på trænerjagt.
Den kan nu indstilles, da Thisted onsdag aften præsenterer Krzysztof Popczynski som ny mand i spidsen for holdet.
Den 53-årige polak, der er dansk gift, var fra 2008 til 2013 i Aarhus Fremad, mens han senest har stået i spidsen for Kjellerup.
- Vi er glade for, at det endelig er på plads, og at vi kan præsentere vores nye cheftræner. Der var mange om buddet, men vi er overbeviste om, at vi har fundet den rigtige mand.
- De resultater, han viste i Aarhus Fremad med afsæt i en seværdig spillestil, er noget, vi tror på, at han kan viderebringe til Thisted FC, fortæller sportschef Peter Bechmann.



Thisted FC
CampoBet 2. division



































