En ny mand har fået ansvaret for 2. divisionsholdet Thisted FC, da 42-årige Daniel Kristensen er blevet ansat som ny cheftræner.
Kristensen er kommet til klubben efter tre et halvt år i FC Midtjylland, men han har tidligere været spiller i klubben.
Thisted-anfører, Asger Bust, mener, at Kristensen har fået vist sig godt frem. Anføreren siger til klubbens hjemmeside, at cheftræneren tager spillerne med på råd.
- Det var dejligt at se drengene igen ovenpå en god julepause. Når man når enden af ferien, glæder man sig altid til at komme tilbage igen, siger 26-årige Asger Bust og tilføjer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fik rørt bolden en hel del til første træning, og Daniel kom lidt af sine tanker omkring det kommende forår.
- Mit indtryk af vores nye cheftræner er desuden meget positivt. Daniel virker til at være en træner, der ved, hvad han vil, samtidig med at han er lydhør over for spillernes indspark.
Thisted FC kæmper for at komme i top seks, og lige nu er det jyske 2. divisionshold nummer otte.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar