Thisted har hentet den 19-årige angriber Nicolas Zøhner.
2. Divisionsklubben har lavet en etårig aftale med Zøhner, der kommer til klubben fra Esbjergs U19-hold.
Nu ser han frem til at spille for Thisted, fortæller han.
- Jeg er rigtig glad for den aftale der er kommet på plads med Thisted FC. Esbjerg fB har betydet meget for mig og min udvikling, men jeg er klar over at spilletiden er vigtig som ung fodboldspiller, hvis jeg skal fortsætte min udvikling og udleve mine ambitioner.
- Thisted FC har gentagne gange vist, at man ved hårdt arbejde og talent kan opnå spilletid, da Daniel Kristensen ikke er bange for at spille med unge kræfter. Nu kender jeg Oliver Andreasen rigtig godt og han har ligeledes talt meget positivt om hans tid i klubben.
- Nu handler det for mig om, at få fodfæste i truppen gennem hårdt arbejde samt få udbygget min fysik yderligere, og så håber jeg på, at mine kvaliteter offensivt er noget som kommer i spil kontinuerligt henover sæsonen, udtaler Nicolas Zøhner.
Thisted møder Middelfart i sin første kamp af den nye 2. Divisionskamp.

Thisted FC
CampoBet 2. division































