En af de store Thisted-profiler i form af 25-årige Antonio Bustamante har valgt at takke af.
Han nåede at være en del af den jyske divisionsklub i halvandet år.
Bustamante siger til klubbens hjemmeside, at tiden i klubben har været præget af fantastiske oplevelser, som han aldrig vil glemme.
- Thisted har været en unik oplevelse for mig. Alle har været meget imødekommende fra start, og vi har delt nogle fantastiske øjeblikke.
- Min tid her er ved at være slut, men jeg vil for evigt være taknemmelig for ikke kun mine holdkammerater, men også for trænerstaben, og jeg ønsker dem alt det bedste i fremtiden, siger han.
Bustamante nåede at nette tre gange og levere tre assists i 2. division for Thisted FC i denne sæson.
Offensivspilleren kan skrive to bolivianske landskampe på CV'et.

Thisted FC
CampoBet 2. division






























