Jeppe Svenningsen har været en del af Thisted ad to omgange. Første periode var fra 2014 til 2018, og så vendte han retur til klubben i 2021.
Den 28-årige profil har haft mange gode oplevelser, men et bestemt år var det bedste for ham og klubben.
- Den største oplevelse er uden tvivl år 2017, der var et kæmpe år for Thisted FC, der kulminerede i en suveræn oprykning til 1. division.
- Efter oprykningen forsatte vi det gode spil og tromlede videre i 1. division og overvintrede på andenpladsen. Det sammenhold og den vindermentalitet samt arbejdsiver vi havde på det hold og klub som helhed, var helt outstanding at være en del af.
- Alle i og omkring holdet arbejdede benhårdt for at optimere på tingene. Niels Jeppesen (formand) og Karl Kristian Guldhammer (direktør) var gode til, at alle os spillere på holdet følte os værdsatte.
- Derudover havde vi måske det bedste trænerteam, der nogensinde har været i divisionerne med Bo Zinck, Jens Bertel Askou og Henning Pedersen.
- Mange af de gutter på det hold er stadig nogle af mine tætteste venner i dag. En fantastisk tid som jeg ser tilbage på med stor glæde, siger han til klubbens hjemmeside.
Thisted er lige nu en del af top seks i 2. division, og klubben indtager sjettepladsen.
Næste opgør er mod Aarhus Fremad lørdag 22. april.


Thisted FC
CampoBet 2. division

































