MLS -Domenico Criscito indstiller fodboldkarrieren
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-11-16 07:23:35
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Domenico Criscito indstiller fodboldkarrieren

Den italienske venstreback Domenico Criscito har besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

35-årige Domenico Criscito stopper karrieren. 

Det oplyser Toronto FC på sin hjemmeside. 

Criscito har spillet i MLS-klubben siden juli, men nu har han altså valgt at lægge støvlerne på hylden.

- Domenico Criscito har dag (tirsdag, red.) offentliggjort sin beslutning om at indstille sin professionelle fodboldkarriere, skriver Toronto FC. 

På klubbens hjemmeside udtaler den italienske venstreback følgende.

- Mange tak for alt for de seneste seks måneder, Toronto FC. Min familie og jeg har nydt vores tid i denne dejlige by, og vi har fra dag et følt os som en del af familien her. 

- Det er på tide, at vi drager hjem, hvor vi skal finde ud af, hvad jeg og vi skal få fremtiden til at gå med, siger Criscito.

Domenico Criscito har en fortid i klubber som Juventus, Genoa og Zenit.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce