2025-01-06 19:00:00

Tidligere Spurs-talent stopper som 23-årig

Jamie Bowden blev aldrig sin ankelskade kvit, og det betyder nu desværre, at den 23-årige midtbanespiller må indstille sin aktive spillerkarriere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jamie Bowdens karriere er ovre, før den i virkeligheden startede. 

Den 23-årige midtbanespiller, der senest var en del af Tottenhams ungdomsafdeling, har siddet ude med en ankelskade i to et halvt år, og nu må Bowden desværre sande, at han ikke kommer sig. 

Den engelskfødte irer har taget afsked med sin spillerkarriere i et længere skriv. 

- Desværre er min aktive fodboldkarriere slut, indleder Bowden på sin Instagram-profil. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Tottenham Hotspur U23 -Tidligere Spurs-talent stopper som 23-årig
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

- Den 13. August 2022 fik jeg en ankelskade, der ultimativt kom til at ødelægge den spændende karriere, jeg havde foran mig. Jeg startede med at sparke til en bold i en meget ung alder, og jeg elskede hvert øjeblik. Det er bare uheldigt, at jeg aldrig var i stand til at opnå mit fulde potentiale på banen. 

- Jeg vil gerne takke de folk, der stod ved min side gennem denne hårde periode og de folk, der hjalp mig som spiller. 

Jamie Bowden nåede 92 kampe for diverse ungdomshold i Tottenham, ligesom det også blev til en afstikker hos Oldham Athletic på en lejeaftale. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce