Selvom den hollandske angriber Arnaut Danjuma var til lægetjek i Everton, endte det onsdag med, at han skrev under på en kontrakt med Tottenham.
Den engelske klub har sikret en sig en lejeaftale for resten af sæsonen for angriberen, der kommer fra Villarreal.
Tottenham har sikret sig en købsoption i lejeaftalen.
Nu har Danjuma sat ord på skiftet, hvor han fortæller, at han ikke var det mindste i tvivl, da Tottenham kom på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så snart Tottenham kontaktede mig, var det en no-brainer for mig.
- Det er en stor og fantastisk klub med gode trænere, og så er faciliteterne utrolige. Jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med Antonio Conte, siger Danjuma til Tottenhams hjemmeside.
På lørdag kan angriberen få debut, når Tottenham møder Preston i FA Cuppen.