Fabio Paraticis lange karantæne på 30 måneder i Italien gælder nu også i resten af verden.
Det står klart, efter at FIFA's Disciplinærkomité har taget en beslutning om det.
Tottenham-sportsdirektøren modtog i januar karantænen sammen med 11 andre tidligere Juventus-chefer.
Her er han blandet andet kendt skyldig i at fuske med værdiansættelser af spillere.
Onsdag aften har Tottenham kommenteret på beslutningen, og den engelske klub undrer sig over, at de ikke er blevet gjort bekendt med ændringen.
Derudover vil London-klubben forsøge at få yderligere forklaring.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter mediehistorier i dag om FIFA's Disciplinærkomités beslutning om at udvide den sanktion, som FIGC Federal Court of Appeals pålagde Fabio Paratici den 20. januar 2023, har klubben hurtigt henvendt sig til FIFA.
- FIFA har sent i eftermiddag svaret os skriftligt og meddelt os, at der er truffet en beslutning af FIFA's Disciplinærkomité om at udvide FIGC-sanktionen til hele verden.
- Denne udvalgsbehandling er taget uden forudgående varsel til nogen af de involverede parter. Vi søger omgående yderligere afklaring fra FIFA om detaljerne i forlængelsen og dens afvigelse fra FIGC-sanktionen.
- Vi vil gerne gøre det klart, at da Fabio gennemførte et interview på klubbens kanaler i går, havde hverken han eller klubben nogen indikation af, at denne beslutning var truffet af FIFA, baseret på det faktum, at FIGC-sanktionen blev truffet den 20. januar 2023 og er fortsat underlagt en appel den 19. april 2023.
- Vi vil opdatere på sagen, når det er muligt, skriver Tottenham på sin hjemmeside.
Den 50-årige italiener appellerede den oprindelig karantæne, og han har stadig ikke fået svar.
The Athtletic skrev tidligere onsdag, at ændringen i dommen kan koste Paratici jobbet i Tottenham.