Tottenham har sikret sig nyt blod til truppen, da de har hentet Yves Bissouma til klubben fra Brighton.
Den 25-årige midtbanespiller glæder sig over skiftet til London, og det skyldes især, at han nu skal til at udleve en af sine største drømme, nemlig at være med i Champions League.
Det fortæller Bissouma i et interview til Tottenhams hjemmeside.
- Det er min drøm at spille Champions League. Jeg kan huske, at da jeg var yngre, så jeg Champions League hver dag. Jeg kan ikke tro, at jeg skal spille Champions League med Spurs. Jeg er så glad, jeg vil bare sige tak til min mor, min far og min agent.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bissouma har ikke haft en nem opvækst i Elfenbenskysten, da de i familien hverken havde råd til at købe sko eller en fodbold, og derfor voksede den nye Spurs-spiller op med at spille fodbold på gaden.
Det har nu givet pote med hårdt arbejde og hjælp fra familien, og det har han stadig svært ved at forstå.
- Det er en del af mit liv. Jeg var glad, og nu er jeg kommet så langt. Fra Issia til Spurs og Champions League-hymnen. Prøv at forestille dig det, der er mange følelser i det.
25-årige Yves Bissouma har fået en kontrakt med Tottenham frem til sommeren 2026.