Rasmus Nicolaisen har været en stor succes, siden han tog turen til Toulouse i Frankrig tilbage i 2021.
Han har været med til at føre klubben op i Ligue 1. Han har været med til at vinde den franske pokalturnering. Han er blevet anfører.
Men den 29-årige dansker er slet ikke færdig i det franske, da han har valgt at forlænge sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2029.
- Den kærlighed og opbakning, som min familie og jeg har fået fra klubben og fansene de seneste fem år, gør den her beslutning helt naturlig, siger Rasmus Nicolaisen og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Toulouse er blevet vores hjem; mine børn taler endda fransk meget bedre, end jeg gør. Jeg lover at give alt for at hjælpe den her fantastiske klub med at fortsætte sit momentum og sin fremgang.
Nicolaisen fik sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, mens han også har været forbi Portsmouth i England.
I Toulouse får Rasmus Nicolaisen dansk selskab i form af Jens Berthel Askou, som er blevet ny cheftræner i klubben.

Toulouse
Ligue 1































