Jens Stryger Larsen kan gå endnu et klubskifte i møde.
Den danske back er røget tilbage i back-rækken, efter Bruno Peres er kommet tilbage fra en langtidsskade.
Derfor er klubben angiveligt klar på at lade danskeren gå.
Det skriver det tyrkiske medie Fotospor, der fortæller, at man forventer, at Jens Stryger Larsen forlader Trabzonspor allerede til januar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver yderligere, at klubben vil være klar til at lade danskeren smutte gratis, selvom han har kontrakt til 2025.
Det skyldes, at Trabzonspor ikke betalte nogen penge for Jens Stryger, da han kom til klubben i sommer.
Brøndby har tidligere været meldt interesseret i Jens Stryger Larsen, så nu kan det være, at der opstår en gylden mulighed.