Andreas Cornelius skiftede i 2021 til tyrkiske Trabzonspor.
Per Steffensen er danskerens agent, og han var derfor involveret i at få aftalen på plads, og han kan nu fortælle, at den tyrkiske klub skylder ham penge.
Det skriver han på Facebook.
- Der florerer historier om, at klubben Trabzonspor skylder mig og en del andre penge fra de skriftlige aftaler, der er indgået. At jeg har et tilgodehavende er korrekt.
- Det nævnes, at jordskælvs-tragedien i Tyrkiet skulle være årsagen til det økonomiske rod. Dette er helt forkert, og det er urimeligt, at disse ting blandes sammen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tilgodehavendet skulle Trabzonspor have betalt mig senest 1. juli 2022.
- Præsidenten og træneren tilbage fra sommeren 2021 er nu begge fortid, og en ny klubpræsident skulle vælges i går.
- Andreas Cornelius har ikke noget tilgodehavende og har i det hele taget intet negativt at udsætte på sin tidligere arbejdsgiver med hvem, han fik uforglemmelige oplevelser for livet.
- Min personlige opfattelse er, at når klubber ikke lever op til deres økonomiske forpligtelser, så skal de sanktioneres. Det er ikke sket her. Endnu, skriver han blandt andet på Facebook. .
Det er ikke første gang, at den tyrkiske klub skylder en dansker penge. Jens Stryger Larsen er lige nu spiller for klubben, og han kan fortælle, at Trabzonspor ikke har betalt ham løn i flere måneder.
Læs mere om det her.