- Livet er, tro det eller ej, større end fodbold, og jeg er taknemmelig for, at klubben og jeg har fundet en løsning på den opståede situation.
Sådan siger den 35-årige Trelleborg-keeper Andreas Larsen, der tirsdag er blevet meldt ude på ubestemt tid af personlige årsager.
Det specificeres ikke.
- Som arbejdsgiver skylder vi at støtte vores ansatte i at have det godt på og uden for banen, udtaler sportschef Salif Camara Jönsson.
- Det er ikke optimalt at miste en dygtig målmand midt i sæsonen, men samtidig er der ting, som har større betydning end fodbold.
Andreas Larsen har fortid i Brøndbys ungdomsafdeling og har siden været forbi Hvidovre, Lyngby, Vikingur og BK Frem.

Trelleborgs FF
Superettan

































