2026-05-06 20:30:58

Hollandsk bomber lægger støvlerne på hylden

Den hollandske angriber Ricky van Wolfswinkel har bekræftet, at han indstiller sin aktive fodboldkarriere ved udgangen af indeværende sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 33. runde

FT

TWE

4 - 0

SPA

Ricky van Wolfswinkel stopper karrieren, når indeværende sæson er spillet til ende. 

Det bekræfter han i et interview med Twentes klubmedie. 

- Efter 18 år på højeste niveau kommer der et tidspunkt, hvor man føler: 'Nu det er nok - det er tid.' 

- Det, der begyndte som en drøm, voksede til et liv. Et liv fyldt med disciplin, ofre og uforglemmelige højdepunkter, men også tilbageslag, der gjorde mig stærkere. Jeg gav alt, hvad jeg havde, siger den 37-årige angriber. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Hollandsk bomber lægger støvlerne på hylden
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Van Wolfswinkel har i skrivende stund 634 kampe med 225 mål og 60 assists til følge på sit CV i klubregi. 

Han har optrådt for Vitesse, Utrecht, Sporting, Norwich, Saint-Etienne, Real Betis, Basel og Twente. 

- Hver træning, hver kamp og hvert øjeblik har altid været med et smil. Jeg er taknemmelig over for mine holdkammerater, mine trænere, min familie, min kone og vores børn og alle, der har støttet mig undervejs, siger Van Wolfswinkel. 

Twente har to kampe tilbage i sæsonen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 33. runde

FT

TWE

4 - 0

SPA

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce