Tyrkiets transfervindue skulle have lukket onsdag.
Landets fodboldforbund ansøgte dog FIFA mandag om at forlænge det på grund af jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien.
FIFA har nu accepteret ønsket.
Derfor lukker det tyrkiske transfervindue først den 18. februar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Normalt må man kun handle spillere i 28 dage i et vintertransfervindue, men det har FIFA altså valgt at se bort fra i lyset af jordskælvene, der har haft forfærdelige konsekvenser for landet.
Tyrkiets fodboldforbund begrundede sin ansøgning med at landet er i national sorg, og at der er undtagelsestilstand i 10 provinser.
bold.dk har snakket med et tidligere Hobro-talent, der er i Tyrkiet.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar