2025-06-24 21:20:00

Tyske talenter i utrolig stime: En stor fornøjelse

Det tyske U21-landshold kan efter sejren over Italien kalde sig ubesejret i 19 kampe, og det glæder Andreas Rettig, som er administrerende direktør i det tyske fodboldforbund. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - semifinale

FT

TYS

3 - 0

FRA

Man kan bare ikke slå dem. 

Det tyske U21-landshold er inde i en fremragende periode og kan kalde sig semifinalister ved EM efter søndagens sejr over Italien. 

Kampen blev også bare endnu en kamp, som Tyskland ikke tabte, og det talentfulde mandskab er nu ubesejret i de seneste 19 opgør, hvilket er rekord i tysk U21-regi.

Andreas Rettig, administrerende direktør i det tyske fodboldforbund, kigger glædeligt med, mens fremtidens stjerner folder sig ud. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Tyske talenter i utrolig stime: En stor fornøjelse
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

- Alt i alt er vi imponerede over kvaliteten af kampene, fortæller Rettig ifølge Sky. 

- Nick Woltemade har især vist et enestående talent med sine fem mål indtil videre. Man behøver ikke være fodboldekspert for at se det, men Nick spiller en fremragende slutrunde sammen med flere andre. Det er en stor fornøjelse at se på. 

Det er nu Frankrig, der venter i EM-semifinalen for Tyskland, som på de seneste 19 kampe har vundet 16 styk og spillet tre gange uafgjort. 

Man skal tilbage til juni 2023 for at finde et nederlag, som kom mod England.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - semifinale

FT

TYS

3 - 0

FRA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce