Det regnbuefarvede One Love-armbånd har trukket ikke så få overskrifter i de seneste uger i forbindelse med VM i Qatar.
Spillerne på Tysklands landshold valgte som bekendt at dække deres munde med hænderne på det faste holdbillede som en utvetydig hilsen til fodboldforbundet FIFA.
Overfor The Athletic satte Manchester City-profilen Ilkay Gündogan ord på overvejelserne bag hilsenen, ligesom han slog fast, at han gerne vil kigge fremad nu.
- Der var en del spillere, som var sure på FIFA, fordi der indlysende nok var planlagt nogle ting fra holdets side. Vi talte om det i fællesskab og blev enige om, at vi ville lave denne hilsen til FIFA. Hvis man gør noget, så gør man det som hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Helt ærligt, så er mit synspunkt, at nu er det politiske overstået, siger tyskeren ifølge The Athletic og fortsætter.
- Qatar er meget stolte af et være værter for VM. Det er også det første muslimske land til det, og jeg kommer fra en muslimsk familie, så det muslimske community er stolte.
Gündogan er startet inde i begge Tysklands gruppekampe ved VM.