I 2024 forlod Jürgen Klopp trænergerningen i Liverpool til fordel for rollen som Head of Global Soccer i Red Bull-koncernen.
Siden da har rygterne om et trænercomeback for alvor floreret, hvor både Real Madrid og jobbet som tysk landstræner tidligere er blevet nævnt.
Nu er der en ny melding om Klopps fremtid, da han angiveligt har svært ved at slippe tanken om en tilbagekomst i trænersædet.
Det skriver Bild, som sætter ham i forbindelse med et landstrænerjob.
Det tyske medie fremhæver, at det er "en åben hemmelighed", at jobbet i Red Bull ikke passer til Klopp, og at det tyske fodboldforbund vil forsøge at udnytte dette.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klopp har tidligere sagt nej til Tyskland, men Bild mener, at den tidligere Liverpool-træner på et tidspunkt vil føle sig forpligtet til at sige ja til jobbet som tysk landstræner.
Der er dog én væsentlig hindring for, at han kan overtage jobbet: Julian Nagelsmann har kontrakt som Tysklands landstræner frem til 2028.
Klopp har kontrakt med Red Bull frem til 2029, og ifølge Bild har han ført uformelle samtaler om en forlængelse frem for at forkorte sin tid i klubben.
Det østrigske medie Salzburger Nachrichten kunne i februar fortælle, at Red Bull-koncernen ikke vil stille sig i vejen, hvis Jürgen Klopp til sommer skulle ønske at vende tilbage til trænergerningen.
Læs mere her.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FIFA VM
Tyskland


































