Tyskland valgte forud for VM-kampen mod Japan at foretage en protest mod FIFA. Det gjorde de ved at holde sig for munden, da der blev taget holdbillede lige før kickoff.
Billedet skulle symbolisere, at FIFA forsøgte at lukke munden på tyskerne, da de ikke fik lov til at spille med OneLove-anførerbind.
Nu beretter tyske Bild, at opbakningen bag protesten ikke var ret stor i den tyske trup.
Manuel Neuer og Leon Goretzka var mændene bag protesten, mens resten af truppen foretrak ikke at gøre noget - ligesom andre nationer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver videre, at Neuer og Goretzka var klar til at lave flere statements, men det mødte ikke opbakning i truppen.
Joshua Kimmich endte med også at stå bag protesten, men en række andre spillere anså diskussionen og det medfølgende omtale som et forstyrrende element.
Tyskland endte med at tabe opgøret mod Japan, senere blev tyskerne sendt ud af VM allerede i gruppespillet.