





På trods af en sejr på 4-2 over Costa Rica torsdag aften, kunne Tyskland ikke avancere fra VM-gruppespillet, fordi Japan besejrede Spanien samtidig.
Det er derfor andet VM i træk at verdensmestrene fra 2014 rejser hjem efter bare tre kampe. Så nu må Die Mannschaft starte helt forfra, mener forsvarsspilleren Antonio Rüdiger.
- Vi er tilbage til nul. Det er den barske virkelighed, men det er den virkelighed, vi er i. Det er vores egen skyld.
- Vi har masser af talent, men der er mere i det en bare talent. Andre faktorer spiller også ind. Der skal vi forbedre os, eller kommer vi ingen vegne.
- Vi savner den sidste grådighed. Det beskidte element, sagde den 29-årige Real Madrid-spiller til det tyske medie Sport1 i mixed zone efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rüdiger tog også selv sin del af ansvaret for de skuffende præstationer, men pegede på generelle problemer over hele pladen.
- Jeg tror ikke, jeg kan undtage mig selv fra fiaskoen. Vi gjorde det ikke godt defensivt som et hold. Det skal jeg være ærlig omkring.
- Der mangler meget i begge dele af holdet.
Rüdigers næste chance for at komme i aktion på fodboldbanen er den 30. december, hvor La Liga-sæsonen genstarter for Real Madrid ude mod Real Valladolid.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar