2026-07-14 22:00:00

Kun en måned efter ny kontrakt: Zaniolo nægter at træne

Nicolò Zaniolo er havnet i konflikt med Udinese, hvor han angiveligt kræver en højere løn og derfor ikke træner med holdet. Samtidig følger AC Milan situationen tæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der udspiller sig et drama i Serie A-klubben Udinese.

I juni blev Nicolò Zaniolo præsenteret på en permanent aftale efter et succesfuldt ophold på leje fra Galatasaray.

Men selvom kontrakten er underskrevet, er der langt fra ro mellem parterne.

Ifølge Gazzetta dello Sport og Corriere dello Sport træner Zaniolo ikke med Udinese i øjeblikket.

Ifølge medierne har Zaniolos agent gjort det klart, at spilleren mener, hans løn ikke afspejler hans nuværende værdi. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Kun en måned efter ny kontrakt: Zaniolo nægter at træne
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er på trods af, at han sidste sommer accepterede en lønnedgang, da han kom til klubben på et lejeophold.

Angiveligt kræver offensivspilleren nu en lønforhøjelse, selv om parterne for blot en måned siden indgik en ny aftale.

Corriere dello Sport skriver desuden, at Zaniolo har afleveret en lægeerklæring for at retfærdiggøre sit fravær fra opstarten.

Gazzetta dello Sport skriver samtidig, at AC Milan overvejer at udnytte situationen og hente den italienske offensivspiller.

I sidste sæson bidrog den 26-årige italiener med seks mål og seks assists i 34 kampe for Udinese.

Hans nye kontrakt med Udinese løber frem til sommeren 2029.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce