Det handler om at slå til, mens man kan. Og det har de gjort i Union Berlin, der har Bo Svensson i spidsen.
De seneste dage har Bundesliga-klubben arbejdet rigtig hurtigt.
Ifølge Bolds oplysninger har Robert Skov kun været på radaren hos den tyske Bundesliga-klub i ganske kort tid, og først indenfor de seneste par dage blev den egentlige, konkrete kontakt taget. Og så skulle der handles.
På få dage blev de personlige betingelse således forhandlet på plads, hvilket betød, at Union Berlin onsdag formiddag kunne præsentere den tidligere FCK-bomber.
Alt imens flere andre klubber - herunder FC København - sideløbende også kæmpede for den 28-åriges underskrift.
Bold kan samtidig fortælle, at Robert Skov har fået en aftale, der løber tre år frem, hvilket betyder, at Robert Skov har styr på fremtiden til han bliver 31 år.
Ifølge Bolds oplysninger var FC København så sent som tirsdag i dialog med Robert Skov, men i løbet af dagen stod det klart, at det ikke ville blive til en genforening mellem løverne og den tidligere topscorer.
Læs mere om det her.
Den 28-årige dansker har stået uden klub, siden hans kontrakt udløb i Bundesliga-klubben Hoffenheim efter seneste sæson.
Men nu skal støvlerne igen snøres i Bundesligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Union Berlin
Bundesliga





































