Farvel Japan, goddag Qatar.
Alexander Scholz er landet i Qatar, hvor han tirsdag er blevet præsenteret i sin nye klub, Al-Wakrah, der spiller i landets bedste række.
Det sker i en præsentationsvideo på Instagram. Videoen melder ikke noget om, hvor lang en kontrakt, den danske stopper har fået.
I videoen kan man blandt andet se Alexander Scholz i sin nye Al-Wakrah-trøje.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var i slutningen af juni, at den 31-årige dansker forlod sin japanske klub Urawa Red Diamond, hvor han har spillet siden sommeren 2021.
Han står i alt noteret sig for 135 kampe for klubben og var blandt andet med til at vinde en AFC Champions League-titel.
Scholz har tidligere spillet i Club Brugge, Standard Liege, KSC Lokeren, Stjarnan, Vejle Boldklub og altså Urawa Red Diamond.

Urawa Red Diamonds




































