


Uruguay er færdige ved VM.
Men 36-årige Diego Godin er ikke færdig med Uruguay.
Den rutinerede forsvarsspiller har ikke planer om at stoppe på landsholdet. Så skulle det kun være, fordi han vælger at indstille sin karriere helt.
- Jeg trækker mig ikke fra landsholdet, før jeg stopper med at spille fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er nødt til at vurdere, om jeg vil fortsætte med at spille eller ej, men hvis jeg fortsætter, så vil jeg være tilgængelig for mit land.
- Nu skal jeg hvile mig og tage mig tid til at bestemme mig, siger han ifølge Centotrentuno.
Godin er lige nu på kontrakt hos Velez Sarsfield, og hans kontrakt med den argentinske klub udløber ved udgangen af 2023.
Stopperen kom aldrig på banen i fredagens kamp mod Ghana, men i de to første kampe i gruppespillet startede han inde.