Efter pres fra Donald Trump har FIFA besluttet, at USA's Folarin Balogun alligevel ikke er i karantæne mod Belgien.
Angriberens karantæne som følge af det røde kort mod Bosnien er blevet gjort betinget, og hos det europæiske fodboldforbund er der stor utilfreds med beslutningen.
Mandag formiddag har UEFA publiceret følgende statement i sagen:
- Ligesom enhver anden sport bygger fodbold på regler, som danner grundlaget for en fair, ærlig og transparent konkurrence. Nogle regler kan være åbne for fortolkning. Det er denne regel ikke.
- En automatisk karantæne på mindst én kamp efter et rødt kort er ikke et spørgsmål om skøn og kræver ikke en afgørelse fra et kompetent organ for at træde i kraft. Det er et grundlæggende princip, der er indlejret i turneringsreglementet, og som ikke kan gøres til genstand for undtagelser - slet ikke midt under en turnering, hvor flere andre spillere har været i samme situation og uden undtagelse har afsonet deres karantæne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når sikkerheden for, at reglerne håndhæves konsekvent, ikke længere kan garanteres af dem, der er sat til at beskytte dem, bringes spillets integritet i fare, og en turnerings troværdighed undergraves, skriver UEFA i sit statement.
Der er også bekymring over, hvad der skal ske fremadrettet.
- Samtidig skaber en sådan beslutning præcedens i den igangværende turnering, hvor lignende situationer fremover vil kræve samme behandling - til skade for turneringens integritet og retfærdighed.
- Fodbold er verdens mest elskede sport, fordi det er et smukt spil, og den nyder tillid, fordi den spilles overalt efter de samme regler. En turnering står aldrig alene, og når der er tale om et verdensmesterskab, kan beslutninger truffet her få vidtrækkende positive eller negative konsekvenser for sporten som helhed.
- Vi udtrykker vores forbløffelse over denne hidtil usete, uforståelige og uforsvarlige beslutning, skriver UEFA.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
VM
USA







































