Geir Bakke er færdig som cheftræner i Vålerenga.
Det oplyser Eliteserien-klubben på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at beslutningen er truffet i fuld fordragelighed mellem parterne på baggrund af flere dialoger om klubbens sportslige status og udvikling.
Vålerengas sportschef Joacim Jonsson ærgrer sig dog alligevel over, at det er nået hertil.
- Det er aldrig rart, når vi må skilles. Som klub har vi løftet os på flere områder de to seneste sæsoner.
- I år har vi ikke fået forløst potentialet i spillertruppen, og resultaterne er ikke som forventet. Vi er gået i gang med arbejdet med at finde Geir Bakkes afløser, siger Jonsson.
Vålerenga råder over hele seks danskere i spillertruppen.
Der er tale om Kevin Tshiembe, Lucas Haren, Oscar Hedvall, Carl Lange, Magnus Westergaard og Elias Sørensen.
Klubben ligger aktuelt på 11. pladsen i Eliteserien med otte point efter syv kampe.


Vålerenga
Norge Eliteserien



































