2025-01-22 23:59:19

Jan Michaelsen bekræfter: Tager med Jesper S. til MLS

Rygterne har floreret et par dage, og nu har Jan Michaelsen selv bekræftet, at han bliver en del af Jesper Sørensens team i MLS-klubben Vancouver Whitecaps.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jesper Sørensen får en landsmand som makker i Vancouver Whitecaps.

Jan Michaelsen, der for få dage siden stoppede som assistenttræner for Anderlecht, bekræfter, at han rejser over atlanten og skal arbejde under den tidligere Brøndby-træner.

- Turen går til Vancouver og MLS i de næste to år - nærmere bestemt som en del af Jesper Sørensens team hos Vancouver Whitecaps, skriver Michaelsen på LinkedIn.

- Jeg er netop landet i Marbella, hvor vi er på træningslejr de næste to uger, inden vi skal til Canada og have den sidste del af opstarten inden første kamp.

- Jeg er glad og ser meget frem til at lære staben og spillerne bedre at kende de næste to uger.

Vancouver Whitecaps har endnu ikke bekræftet tilgangen af Michaelsen, der, ifølge hans egne ovenstående ord, har underskrevet en toårig kontrakt.

Foruden tiden hos Anderlecht har 54-årige Jan Michaelsen også været en del af DBU som cheftræner for U20-landsholdet.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce