Jesper Sørensen har taget Vancouver Whitecaps FC med storm, efter at han overtog tøjlerne tilbage i januar.
Siden er det blevet til flotte præstationer, en titel og en plads videre til Major League Soccers playoffs.
Nu er der så mere at glæde sig over for den tidligere Brøndby IF-cheftræner.
Sørensen er blevet nomineret til 'Sigi Schmid MLS Coach of the Year'-prisen, som gives til årets træner i Major League Soccer for grundspillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her er Sørensen oppe imod Bradley Carnell fra Philadelphia Union, som vandt den østlige konference. Den sidste nominerede er Mikey Varas fra San Diego FC, som vandt den vestlige konference.
Sørensen har fundet vej til finalefeltet efter en afstemning, hvor trænere, spillere og udvalgte journalister fra MLS har stemt.
Det er den samme gruppe af folk, som nu skal finde den afgørende vinder, som bliver afgjort i løbet af playoffs i Major League Soccer.

Vancouver Whitecaps
Major League Soccer






































