2022-10-19 13:02:01

Blev hyldet efter rødt kort: Fik øl i hånden efter ti sekunder

Vanløse-keeper Lasse Krogh blev vist ud mod AaB i pokalen, men han blev alligevel tiljublet, og det har målmanden aldrig oplevet. Krogh siger til bold.dk, at han efterfølgende fik stukket en øl i hånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

VAN

1 - 3

AaB

26'
10
Rasmus Mohr Lytsen
Mål
75'
11
Allan Sousa
Mål på straffe
103'
12
Marco Ramkilde
Mål
111'
12
Lasse Krogh
To gule kort
113'
13
Allan Sousa
Mål på straffe

Vanløse IF var tæt på at levere det store pokalmirakel, da AaB gæstede Vanløse Idrætspark i tirsdagens pokaldyst i tredje runde. 

3. divisionsholdet kom noget overraskende foran i første halvleg ved Rasmus Lytsen. 

I anden halvleg diskede Vanløse-målmand Lasse Krogh op med en straffesparksredning, men efter 75 minutter måtte han kapitulere. 

AaB endte som vinder med 3-1 efter forlænget spilletid. 

Vanløse-keeperen Lasse Krogh fik sit andet gule kort i den forlængede spilletid og begik et straffespark, men i stedet for at tilskuere bebrejdede keeperen, så blev han hyldet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Blev hyldet efter rødt kort: Fik øl i hånden efter ti sekunder
Foto: Vanløse IF

Du kan se episoden øverst i artiklen.

Krogh siger til bold.dk, at han aldrig har oplevet noget lignende i sine over 200 kampe for Vanløse. 

- Det var helt rørende. Det er halvanden måneds tid siden, at jeg senest spillede med førsteholdet, og man var selvfølgelig ked af at få rødt kort og ikke kunne spille kampen til ende. 

- Når det så er sagt, så var det virkelig rørende at modtage den hyldest. Det var så stort at opleve det, og det var en fed følelse, siger Lasse Krogh til bold.dk. 

Da målmanden blev klappet ad banen, satte han sig på tilskuerpladserne, og så fik Krogh hurtigt lidt til ganen. 

- Jeg ville jo se kampen færdig fra tribunen, og jeg tror ikke, at der var gået mere end 10 sekunder, efter jeg var kommet på plads, så fik jeg stukket en fadøl i hånden. Det siger jeg ikke nej til, siger Lasse Krogh med et smil og tilføjer, at kampen selvfølgelig skulle ses fra tribunen. 

At blive tiljublet efter en udvisning er ganske uhørt, og det kommer nok ikke til at ske igen, mener Krogh. 

- Nej, det har jeg aldrig prøvet før. Det, tror jeg heller ikke, kommer til at ske igen. Det hører til sjældenhederne, at man kan få et rødt kort og blive klappet fra banen. Det er ret unikt.

Far har rost
Efter 55 minutter så Krogh ud til at blive den store helt, da han pillede et straffespark fra Allan Sousa. 33-årige Krogh havde dog regnet med, at Sousa ville sparke i midten.

- Jeg havde set Sousa sparke et straffespark på Brøndby Stadion, hvor han chippede den. Jeg tænkte, at jeg ville blive stående så længe som muligt. Selve sparket var jo ikke særligt godt, så den var forholdsvis nem at redde, når man valgte den rigtige side. Jeg troede, at han ville sparke i midten. 

Lasse Krogh har ikke fået sine målmandsevner fra hvem som helst. Han er nemlig søn af Brøndby-legenden Mogens Krogh, og Vanløse-keeperen har også fået ros af faren efter opgøret.

- Vi har snakket sammen, og han fortalte mig, at det var en flot, flot indsats. Han var også glad for at se, at mine fantastiske holdkammerater, selvom jeg fik rødt kort, kunne give mig et kram og sige tak for kampen, siger Lasse Krogh til bold.dk. 

Vanløse indtager tredjepladsen i 3. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

VAN

1 - 3

AaB

26'
10
Rasmus Mohr Lytsen
Mål
75'
11
Allan Sousa
Mål på straffe
103'
12
Marco Ramkilde
Mål
111'
12
Lasse Krogh
To gule kort
113'
13
Allan Sousa
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce