2022-11-25 12:51:01

Tidl. Lyngby-spiller nyder at være i div-klub: Lytter til gode tilbud

Den tidligere Lyngby-spiller Simon Pedersen siger til bold.dk, at han nyder at være en del af 3. divisionsklubben Vanløse IF. Han er dog lydhør over for gode tilbud fra en højere hylde.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vanløse IF indtager i øjeblikket fjerdepladsen i 3. division, og en af profilerne på holdet er den tidligere Lyngby-spiller Simon Pedersen.  

Den 23-årige offensivspiller har været en del af Vanløse IF siden sommeren 2019, og han er rigtig glad for at være i klubben.  

Han siger dog til bold.dk, at han gerne vil lytte til tilbud fra en højere hylde, hvis telefonen ringer.  

- Det tænker jeg ikke så forfærdelig meget over. Jeg er rigtig glad for at være i Vanløse, og jeg ser mig selv være i Vanløse nu og i den nærmeste fremtid. Jeg har det rigtig godt, og der er et sammenhold i klubben. Det vil jeg komme til at savne helt vildt på det tidspunkt, hvor jeg ikke er i Vanløse mere.  

- Jeg lytter, hvis telefonen ringer, og en klub vil have mig op på en højere hylde, men det skal også være et godt tilbud. Jeg er dog også studerende ved siden af, så det skal gå op i en højere enhed. Hvis det rigtige tilbud kommer, så lytter jeg, siger Simon Pedersen til bold.dk.  

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -Tidl. Lyngby-spiller nyder at være i div-klub: Lytter til gode tilbud
Foto: Vanløse

Gode værdier
Pedersen fortæller, at Vanløse har et unikt fællesskab, og han vil gerne give noget tilbage til klubben.

- Klubben betyder helt vildt meget for mig. Da jeg skiftede fra Lyngby, havde jeg ikke forestillet mig at finde det fællesskab, som er i Vanløse. Jeg har fået et fantastisk forhold til mine holdkammerater.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Klubben er et sted, hvor man føler sig hjemme, og alle er velkomne. Der er nogle værdier i klubben, som stemmer overens med de værdier, som jeg selv har. 

- Det betyder sindssygt meget for mig. Kulturen i klubben blev jeg hurtigt inviteret ind i, og det er jeg glad for at føre videre nu. Nu har jeg været i klubben tre et halvt år, siger Simon Pedersen til bold.dk.  

Vanløse er noteret for 28 point efter 16 kampe. Pedersen er topscorer for Vanløse med seks mål.

I løbet af Lyngby-tiden blev han noteret for to 3F Superliga-kampe.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0