

Der var topbrag på Jysk Park i søndags.
Young Boys FD tog nemlig imod Vanløse IF i 3. division, og det endte med en intens affære.
Her trak Vanløse det længste strå med en 1-0-sejr.
Simon Pedersen var dagens mand i skysovs for Vanløse, og han siger til klubbens Facebook-side, at Vanløse fik kæmpet sig til de tre point.
- Det var nøjagtigt lige så hård en kamp som forventet, at det ville blive. Young Boys har vi rigtig stor respekt for, og vi ved, at de er gode, så vi skulle stå tidligt op for at vinde.
- Det gjorde vi heldigvis. I perioder var det rigtig fint spil, men det var også sindssygt hårdt arbejde. Det var en fed sejr at tage med hjem.
Vanløse har to point ned til Næsby på andenpladsen.
Young Boys FD dumpede ned på tredjepladsen med nederlaget.



Vanløse
CampoBet 3. division






























