2022-10-01 07:30:02

Albrechtsen om Kim Aabech: Sætter ikke fem mand af

Martin Albrechtsen siger til bold.dk, at den nye Værebro-profil Kim Aabech har en god boldsikkerhed. Han er dog ikke typen, der sætter fem mand af. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 10. runde

FT

HER

3 - 5

VB

Den tidligere Superliga-spiller Kim Aabech skiftede inden sæsonen til Danmarksserie-klubben VB 1968. 

Klubben har dog fået en skidt sæsonstart, da mandskabet er sidst i Danmarksserien Pulje 2. 

Værebro-profil Martin Albrechtsen mener, at den tidligere AGF’er har tilført holdet noget sikkerhed, men han har dalet i niveau sammen med resten af holdet. 

Den tidligere Premier League-spiller siger dog til bold.dk, at 39-årige Aabech ikke er typen, der sætter et helt hold til vægs og leverer en driblescoring.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -Albrechtsen om Kim Aabech: Sætter ikke fem mand af
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Kim (Aabech, red.) tilfører noget boldsikkerhed, da han holder godt fast på bolden. Han kommer med en masse godt humør og kommunikation, som vi har manglet lidt på vores hold. Det er ikke fordi, han sætter fem mand af lige pludselig og dribler op og scorer, men han er en god afslutter, når han får chancen, og det har han også vist i glimt. 

- Lige som os andre falder han også ned, når vi kommer bagud 0-1 eller 0-2. Så ser man ikke så god ud, som hvis man er foran. Vi hoster og hakker rent rytmemæssigt, og vi kan ikke finde nøglen til at få sejrene, men vi kæmper videre, men vi føler, at sejren er lige på trapperne, så vi kan komme pointmæssigt op, siger Martin Albrechtsen til bold.dk. 

Kim Aabech har indtil videre leveret tre mål for VB 1968, og det gør ham til topscorer for mandskabet. VB 1968 har blot fire point efter de første ni kampe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover Martin Albrechtsen og Kim Aabech råder holdet også over André Riel, Adnan Mohammad og Stephan Andersen.

VB 1968 skal duellere mod Herlev IF lørdag 1. oktober i Danmarksserien.

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 10. runde

FT

HER

3 - 5

VB

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0