Anders K. Jacobsen tager en sæson mere i Vejle.
Som Bold kunne fortælle tidligere på onsdag, er Superliga-klubben fra Nørreskoven blevet enig med den 35-årige angriber om at forlænge kontrakten frem til sommeren 2026.
Vejle bekræfter kontraktforlængelsen onsdag formiddag, og i den forbindelse udtrykker sportsdirektør Mikkel Hemmersam stor glæde over, at aftalen med AK er kommet i hus.
- AK har været i Vejle Boldklub i halvanden sæson i denne omgang, og han har store aktier i både overlevelsen i 2024 og i 2025.
- I den netop færdigspillede halvsæson havde han mange kampe fra bænken, men også fire startpladser i de sidste fire spillerunder, hvor holdet toppræsterede og gjorde arbejdet færdigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Anders bidrog ikke kun med vigtige mål og assists, men han er en holdspiller, der gør sine holdkammerater bedre, og han spiller en vigtig rolle i dagligdagen, siger Hemmersam ifølge Vejles hjemmeside.
Anders K. Jacobsen kom til Vejle i januar 2024 og har i alt noteret sig for 42 kampe i den røde trøje med to mål og fire oplæg til følge.
AK har stor erfaring fra dansk fodbold, hvor han tidligere har optrådt for OB, Horsens, AaB, Sønderjyske, Fredericia og Næstved.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga
































