I seneste runde skete det endelig.
For første gang i dette kalenderår kunne Vejle hoppe over nedrykningsstregen, da de formåede at slå Lyngby.
Søndag skal bundklubben atter i aktion, når Viborg venter, og fungerende træner Johnny Mølby forudser en svær kamp.
- Vi ved, der venter os to finaler, men vi har haft det pres på os hele foråret, så vi kommer ikke til at gøre noget anderledes, siger Johnny Mølby til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Alle ved, vi skal yde en 100-procent indsats, hvis vi skal lykkes.
Artiklen fortsætter efter billedet

Træneren ved godt, hvordan Viborg vil forsøge at tackle kampen.
- Jeg forventer, de kommer ud i et aggressivt pres og vil gribe initiativet.
- De vil angribe fra første fløjt, og det skal vi kunne modstå. Vi vil jo heller ikke bare stille os ned og afvente, så mon ikke det bliver en afvekslende kamp med forskellige faser.
Vejle har ét point ned til både Lyngby og Aab, som er under stregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga
































