2025-12-19 06:00:00

Kielstrup roser ny Vejle-træner: Holdt kontakten ved lige

Steffen Kielstrup sætter her ord på den nye cheftræner i Vejle Boldklub, Claus Nørgaard. Der er tale om et fantastisk menneske, som Kielstrup har haft kontakt med længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub er i gode hænder.

Torsdag har klubben fra Nørreskoven præsenteret ny cheftræner, da Claus Nørgaard er vendt tilbage og tiltræder efter årsskiftet.

Steffen Kielstrup fortsætter som assistent, og han glæder sig til den kommende tid i Vejle Boldklub, da han tidligere har arbejdet sammen med Nørgaard.

Og det lyder til, at Vejle-fansene godt kan glæde sig.

- Jeg kender ham heller ikke som cheftræner, da han var assistent sidst. Men han er i hvert fald en meget fagligt kompetent træner. Han var rigtig dygtig på træningsbanen under de trænere, vi havde.

- Vi fik ikke nok ud af ham, så derfor er det jo selvfølgelig glædeligt, at det nu er ham, der kan være med til at stå i spidsen for det.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kielstrup roser ny Vejle-træner: Holdt kontakten ved lige
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men som menneske og person er han et fantastisk menneske og er behagelig at arbejde sammen med, siger Steffen Kielstrup til Bold.

Et stykke vej endnu
Der venter dog Claus Nørgaard en svær tid i Vejle Boldklub.

Man er plantet i bunden af Superligaen, og derfor skal man i gang med mission overlevelse efter nytår.

Det er Steffen Kielstrup klar til at gøre for at få klubben tilbage på sporet efter et svært efterår.

- Vi havde selvfølgelig håbet på, at vi lå bedre til og havde fået implementeret mere af vores måde at gøre tingene på. Men vi må også erkende, at nogle gange er det ikke den lige vej, der altid fungerer.

- Nogle gange skal vi lige slå nogle slag omkring for at komme derhen, hvor vi gerne vil. Der er et stykke vej endnu, og det tror jeg også godt, at Claus ved.

- Vi har heldigvis holdt kontakten med ham ved lige, så han ved også godt, hvor vi har haft vores udfordringer, og hvor vi skal henad.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Derfor er Kielstrup klar til at tage arbejdshandskerne på sammen med resten af Vejle-staben for at sørge for, at der også er Superliga i Nørreskoven til næste sæson.

- Alt er ikke skidt, men alt er heller ikke godt. Men vi skal på en rejse nu, der gør, at vi skal have rykket det her i løbet af foråret. Vi ved også godt, at det ikke bliver nemt, men vi gør, hvad vi kan.

- Vi har stor tro på og optimisme i, at det stadig kan lade sig gøre i forhold til overlevelse. Men sker det ikke, så har vi stadigvæk de lange briller på, og vi skal have bygget klubben rigtig godt, solidt og stærkt op.

Claus Nørgaard får debut i en vigtig kamp, da Vejle Boldklub sparker foråret i Superligaen i gang med et opgør mod FC Fredericia.

Det sker på Vejle Stadion den 9. februar.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce