Lasse Nielsen vender tilbage til dansk fodbold.
Torsdag oplyser Vejle Boldklub, at de har hentet den 37-årige dansker på en fri transfer og udstyret ham med en toårig aftale.
- Vi får en dygtig ledertype ind i vores trup, der kommer med stor erfaring og lyst til at lære fra sig. Samtidig er Lasse Nielsen i en form, der bringer ham i spil i truppen fra første træning.
- Jeg har sagt flere gange, at vi skal have en trup med præstationsspillere, der kan understøtte udviklingen af vores talenter. Vi skal performe, mens vi udvikler. I en sæson, hvor vi igen skal kæmpe om overlevelse, kommer Lasses erfaring til at komme os til gavn som hold, fortæller sportsdirektør Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.
Siden sommeren 2023 har Lasse Nielsen spillet for Göztepe - her nåede han 53 optrædener.
Altmuligmanden har en fortid i AaB, hvor han spillede 172 kampe, inden han i 2014 skiftede til NEC Nijmegen.
Siden har han også været forbi Gent og Malmö FF.
Nu tager han Vejle-trøjen på.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga

































