2022-08-13 11:44:38

Saeid Ezatolahi er tilbage i Vejle - snart klar i ny klub

Saeid Ezatolahi er tilbage i Nørreskoven, efter han har været udlejet til Al-Gharafa. Det er dog kun for en kort stund, da han snart skifter til en ny klub, melder Vejle Boldklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre uger i Nørreskoven og så videre i teksten.

Sådan er det for Saeid Ezatolahi, da han er vendt tilbage til Vejle Boldklub, efter han har været at finde hos Al-Gharafa i Qatar på en lejeaftale.

Men hvis man som Vejle-fan håber på, at Ezatolahi kan hjælpe klubben tilbage i 3F Superligaen, så bliver man nok slemt skuffet over meddelelsen fra Nørreskoven lørdag.

- Saeid Ezatolahi er vendt tilbage til Vejle og vil i de kommende tre uger deltage i førsteholdets træning, inden han skifter til sin nye klub. Herom melder Vejle Boldklub mere ud, når alle dertilhørende forhold er afklaret, skriver klubben på Facebook.

Dermed må Vejle endnu engang tage afsked med den iranske midtbanespiller.

25-årige Saeid Ezatolahi har kontrakt med Vejle Boldklub frem til udgangen af 2023.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0